Mail afleveres efter følgende system:
Først checkes om domænenavnet (den del af adressen som står efter "@") findes i de databaser som håndterer domænenavne på Internet - DNS-databaserne.
Dernæst checkes om der findes en "MX-record" for det pågældende domæne. MX-records angiver navnet på den mailserver der er udpeget til at håndtere mail for et givent domæne, og der bør eksistere mindst een MX-record. Hvis der ikke findes en MX-record tjekkes om domænenavnet har en "A-record" dvs. en ip adresse, og så forsøges mailen afleveret dertil.
Findes der flere MX-records, vil der være tilknyttet en talværdi/prioritet til hver enkelt MX-record, og mail vil blive forsøgt afleveret til den mailserver som er registreret med den laveste værdi. Svarer mailserveren ikke prøves efter tur mailservere med højere talværdier. (Nedenstående program forsøger kun at aflevere til den primære mailserver)
Når navnet på den mailserver der skal modtage mailen er fundet - f.eks. mail.domaene.dk - slåes IP-adressen, også kaldet "A-recorden" for den pågældende mailserver op. Den afsendende mailserver kan herefter oprette en forbindelse til den modtagende mailserver, og mailen kan afleveres.

Som det fremgår skal der som hovedregel findes 2 registreringer i DNS-databaserne for at mail kan afleveres korrekt - MX-records som angiver navnene på de servere som skal håndtere mailen, og A-recorden som giver den eksakte IP-adresse som bruges ved selve transporten af mailen. Såfremt der er fejl i en af disse registreringer, vil mailen ikke kunne afleveres korrekt.

Nedenfor kan DNS-registreringerne for et givent domænenavne slåes op, og det undersøges om der kan leveres mail ud fra de fundne oplysninger.

e-mail adresse:
f.eks. bitbucket@wheel.dk
eventuel mailserver:
normalt blank, men hvis du ønsker at teste mod en specifik mailserver/ip adresse, så skriv den her.